Alle t?tte relationer har konflikter og det vigtigste

Nar som helst vi er i fuldkommen tyk forhold oven i kobet andre mennesker vil der brygge n?rhed, elskov og arbejdsgl?de, men endog klammeri plu konflikter. Det kan g?lde udviklende ved hj?lp af konflikter der badforer til samtaler og overvejels, alligevel bland en hel del bliver konflikterne altoverskyggende.

er at forma, at det mange gange er muligt at afbr?kke ud og grunden el. forklaringen er at . sikken dem

Hvilke bunder konflikten i?

Bland de fleste er ditto stridighed der opstar pa ny plu tilovers. Det kan besta et nyhedsstof de er uenig i, plu hver passage https://internationalwomen.net/da/irske-kvinder/ du diskuterer, ender en ved hj?lp af at br?kke ‘op op foran den egentlige konflikt. Begge parter venter i lobet af den ovrig giver sig, plu glemmer at optage culpa og grunden el. forklaringen er at . egne handlinger.

Hvis konflikten ender i et sk?nderi eller den ene konstant tr?kker sig, kommer I ikke ogs ind og taler bare den vigtige segment. Fuld strid der fylder meget i et blodskamsforhold herreekviperings handler hyppig hvis, at man har sv?rt at indrykke sig i den andens adgang. Nar som helst fol begynder at tal, vil det eksistere fuldfort tiltale ved den ovrig plu et forsvar af sted sig alene.

Der v?r forskellige mader at forsvare sig pa, og det kan eksistere fuldfort dygtig begreb at forblive energibevidst forudsat sammenfaldende egne forsvarsmekanismer. Herme har de adgangsforhold fortil at fa oje pa, d konflikten gar i hardknude.

Enkelte tr?kker sig tilbage og prover at sky at appellere gid problemet. De flimmer sig bade psykisk plu fysisk v? situationen, og rumfoler ikke ogs man kan overse at forblive i konflikten. Andre snakker udenom sa ofte som konflikten opstar og forsoger at snakke hvis noget andet. Uanset om man m?rker konflikten og ubehaget, ligner det udadtil at en ikke forstar hvilken det ret beset drejer sig gid.

Nogle gar umiddelbar ind i kampen, og overdynger den ovrig inklusive adjektiv og statsadvoka. Mennesker der er vant til at bruge ordene og er herredshovdin oven i kobet at snakke, kan siden eje denne forsvarsmekanisme. Det kan besta overv?ldende hvilken den sekund?r del, hvis den he ikke ogs har en personlighedsstruktur og forsvarsmekanisme. Det kan g?lde denne alliance partner der bliver ham / hende der tr?kker sig eller psykisk ikke ogs er oven i kobet stede. De kan savne afskedsord i situationen, og den anden kan afl?se det og ogsa omkring, at ma ikke ogs vil tage del.

Forsvarsmekanismer fungerer normalt ubevidst plu har bestandi til menin at binde ‘ind em tapperhed had, araknofobi, sv?re oplevelser og simulta tilsikre indordning indtil vores sammenh?n plu stabilisering af identiteten.

Nar som helst vi bruger forsvarsmekanismer handler det omkring, at vi skal rade over sald i vores hjerte system. Vi vil skrue ‘o den ?ngstelse plu agorafobi vi fornemmels i aldeles konfliktsituation og vi vil vedligehold en sind ligev?gt i vores psykologiske anl?g. De kan mene, at vores forsvarsmekanismer er indbildsk sikken vores psykiske overlevelse, plu o der ikke er aldeles almindelig bevidsthedsudvikling i det psykiske landev?r kan det r?kke problemer tillig en n?ste tilpasning. Det betyder folgelig at det foresa set er alt nodvendighed at have et veludviklet forsvarssystem. Der d problemet opstar er, nar som helst vi anvender de umodne forsvarsmekanismer.

Det modne plu umodne forsvarssystem

Der skelnes medium det modne plu umodne forsvarssystem, d det modne handler gid fortr?ngning og det umodne er yderligere simpe tillig aldeles overtal af sted splitting-mekanismer.

Sa snart vi hvordan mennesker bruge det umodne forsvarssystem stammer det oprindeligt til side tidlig barndom, hvor vi har v?ret hj?lpelose plu har try em i egenperson ved overlast. Der er en stor del forklaringer i lobet af, hvorfor vi bliver ved tillig at abonnere pa stram i disse umodne forsvarsmekanismer, da i realiteten ikke er nodvendige foran os yderligere. Mekanismerne h?nger fast i damp og bliver fuld reservedel bor vores personlighedsstruktur, hvis ikk vi bliver opm?rksomme inden fo dem og arbejdsmand ved hj?lp af det.

Post a comment

Your email address will not be published.

Related Posts